Bagrund for at deltage i projektet:
Med en uddannelse som ergoterapeut i bagagen har jeg oplevet sundhedsvæsnet indefra, men har ikke hidtil haft mulighed for at bruge denne erfaring i mit arbejde som jurist. Dette projekt er en enestående mulighed for at kombinere begge mine fagligheder. Samtidig er det et projekt, som har et større samfundsmæssigt perspektiv, da det på den ene side er utroligt vigtigt, at der bliver bedrevet god sundhedsvidenskabelig forskning, men på den anden side også er vigtigt, at det sker på en måde, der overholder lovgivningen, heriblandt persondataretten og menneskerettighederne.